| |
|
Are We Brothers?
www.myspace.com/arewebrothers
Label: Speed of Sound
Releases 08-09-08 Are We Brothers?
Koncerter 19-03-09 Lille Vega, København V 13-03-09 Stars, Vordingborg 07-03-09 Templet, Kongens Lyngby 06-03-09 Gimle, Roskilde 28-02-09 Studenterhus Århus, Århus C 27-02-09 Fermaten, Herning 26-02-09 Maskinhallen, Frederikshavn 14-02-09 Kulisselageret, Horsens 13-02-09 Studenterhuset Aalborg, Aalborg 12-02-09 General Rye, Fredericia 07-02-09 Forbrændingen, Albertslund 06-02-09 Vershuset, Næstved 28-11-08 Vega, København 11-10-08 Rust, København 04-10-08 Rampelys, Silkeborg 03-10-08 Voxhall, Århus 01-08-08 Danmarks Grimmeste festival, Århus 06-06-08 SPOT Festival, Århus 06-06-08 Vesterbro festival, København 05-06-08 Vesterbro festival, København 02-05-08 Rust, København 09-04-08 Loppen, København 08-04-08 Train, Århus
|
Are We Brothers?
Release 08-09-08 |
|

Køb online
|
Et heftigt første år
Der gik ikke særlig lang tid fra Lasse Boman dannede Are We Brothers? i november 2007, før man så de første tegn på, at et eller andet stort var under opsejling. Da Fridolin Nordsø hørte deres første to demoer, gav han dem straks en pladekontrakt på Speed Of Sound, bl.a. fordi han virkelig gerne ville producere den plade dette band var i gang med at lave.
Are We Brothers?’s første arbejde i studiet med Fridolin som producer var med den ene af de to demo-sange, Come Around, og resultatet blev efterfølgende P3s Uundgåelige og nummer 1 på den danske airplay chart. På dette tidspunkt havde bandet kun spillet nogle få livejobs, men efter en decideret magt-demonstration ved dette års SPOT-festival, kunne bandet åbne forhandlinger med selskaber i USA, Tyskland og Frankrig. Alt dette uden at have pladen færdig.
Bandet
Bandets ”brødre” er forsanger/guitarist Lasse Boman og bassist Shaka Loveless, der har kendt hinanden siden de var 5 år gamle. Sammen med Birk Nevel på trommer og Benjamin Kissi på guitar har de 4 vist sig som en af de mest sammentømrede og overlegent spillende grupper i landet. De har spillet sammen i mange år før Lasse dannede Are We Brothers?, bl.a. i Gypsies og som backingband for bl.a. Outlandish, hvilket er grunden til at et så ungt band spiller med en så rutineret energi.
Det var deres liveoptrædener der bl.a. fik Jens Unmack til at kræve at A:larm straks udleverede alle de AWB? indspilninger de lå inde med. Mani Spinx udnævnte dem i foråret til sit yndlingsband, og da de varmede op for Foals i Århus og København, var det engelske band så imponeret, at de forsøgte at få Are We Brothers? med på en længere international tour.
Sangene
Fra de første to demoer var det først og fremmest klart hvad musikken er fri for: Væk er al den mode-rock der bølger rundt i luften for tiden, væk er de tomme attituder og 80"er-drømmene, og fuldstændig fraværende er den danske selvbevidsthed og frygten for det ligefremme.
Til gengæld har Lasse og bandet i løbet af foråret skrevet en bunke sange, der med frygtløshed og umiddelbar appel trækker tråde til alle tiders største pop-musik: The Clash, Katrina And The Waves, Sly And The Family Stone, The Police, Rolling Stones og The Beatles.
Pladen og indspilningen
Pladens tekster er personlige og kantede, med udgangspunkt i Lasse Bomans eget univers. De er strippet for fremmedgjort ironi eller højtflyvende floskler og bærer præg af en ligefrem, overraskende ærlighed. Det er tydeligt blandt andet når sangene handler om Lasse Bomans lille søn (Count On Me), om det ynkelige ved kokain-misbrug (It Looks Like Snow) eller om en ven, der smider sit liv væk (Calm Down).
Are We Brothers? har fra begyndelsen af deres eksistens udviklet sit udtryk i samarbejde med producer Fridolin Nordsø (The Fashion, Figurines, P Diddy) og sangskrivningen har været en eksplosiv ping-pong mellem Lasse Boman, bandet og ham. Den anderledes proces har gjort, at indspilningen og produktionen er sket nærmest sideløbende med, at numrene blev skrevet. Derfor har numrene en legesyge og en friskhed, der giver plads til Lasse Bomans melodiske fornemmelse og store kærlighed til ægte hooklines.
 |
|